Søgefelt

Om Fjernvarmens Udviklingscenter og De Strategiske Mål

Fjernvarmens Udviklingscenter er baseret på et banebrydende samarbejde mellem fjernvarmeværker, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Vores formål er at samle den danske fjernvarmebranche om en indsats, der skal sikre at dansk fjernvarme stadig er verdensledende om 10, 20 og 30 år.

 

Vores opgave er at være bindeled mellem virksomheder, fjernvarmeværker og vidensinstitutioner i arbejdet med at skabe et levende og dynamisk forsknings og udviklingsmiljø indenfor fjernvarme.

 

Med fokus på hele energikæden fra energikilde til konsum arbejder vi for at forny løsninger for systemer, metoder og udstyr. Vi arbejder med fælles brancheløsninger på problemstillinger som smart grid, integration med elsektoren, gentænkning af fremtidens varme produktion- og produkt, udvikling af fjernkølingsløsninger, sikker brændselsforsyning, bedre uddannelsesmetoder, bedre adgang til branchens viden og mere finansiering af branchen.

Du kan læse mere om os i vores brochure.

 
 
 

 

Derfor er jeg medlem

Vi er medlemmer af Fjernvarmens Udviklingscenter, fordi vi har brug for en sparringspartner med fokus på fjernvarme. Det vil sige en partner, der kan hjælpe med at igangsættelse af forsknings og demonstrationsprojekter og som kan tiltrække flere forskningsmidler til fjernvarmeprojekter. Derudover er fjernvarmens Udviklingscenter en partner, der kan koordinere vores aktiviteter med andre aktører i branchen - både virksomheder, fjernvarmeværker og øvrige videninstitutioner. De kontakter, som Fjernvarmens Udviklingscenter har skabt, har blandt andet muliggjort at Ingeniørhøjskolen i Århus fremover også kan afvikle sommerskole om fjernvarme på udenlandske markeder - f.eks. I Kina.

Erik Kristiansen, ingeniørhøjskolen i Århus

Fjernvarmens Udviklingscenter | Borggade 6 | 8000 Århus C | Telefon: +45 4122 7148 | kontakt@fvu-center.dk